af G.L.S.

Idag er der et tilbud som man ikke kan afslå: “Bliv inspireret til en ny dig” – et foredrag af en lille gruppe fra Femina, der har set lyset. Ja, disse oplyste genier vil i løbet af aftenen forklare dig hvordan du bliver den du gerne vil være, eller; hvordan du bliver lige så god som dem.

Det revolutionerende ved dette foredrag er at det ikke fokusere på en enkelt ting, men mere bredt favner om emnet hvordan du bliver et bedre menneske. Der vil både være kostvejledere, stylister og diverse übermensch der kan belære om hvordan man finder denne evige kilde til lykken – motivationen til det sunde liv.

G.L.S. overvejer at tage med, for når man ikke har noget TV, og selvfølgelig ligesom resten af verden, godt kan lide at blive lidt forarget, er det den perfekte oplevelse for irl-reality! (irl-reality…? I ved hvad jeg mener!) hvor jeg kan nyde synet af den livlige livsstilsekspert stå og fortælle om hvordan selv hun måtte bryde en barriere og virkelig tage skridtet for at blive den hun altid gerne ville være, men aldrig havde troet hun kunne blive. I kan alle blive lige så gode som mig! Og alle deltagerne, med de polstrede lår sidder og bliver SÅ inspirerede at de nærmest ikke kan vente til at de skal hoppe i løbeskoene, og tage en tur rundt om søerne mens de udtænker en genial opskrift til en gluten-fri gulerods bolle.

Men det ville nok ikke være en god idé. Selvfølgelig ville det være rart for G.L.S. at bruge sølle 250 kr. (nedsat fra 1000 kr.!) på at få at vide at hun er timeglasfigur, og derfor ikke skal gå i baby-doll kjoler, men hellere skal vælge tøj der strammer ind i taljen, og derudover få at vide at hun ikke skal spise pizza – for det gavner hende ikke i længden, og i virkeligheden er det de tomme kulhydrater (roden til alt ondskab) der gør hende træt og gør at hun ikke har overskud til at gøre noget godt for sig selv! Det er en ond cirkel man skal bryde, og når hun først lærer at elske sig selv, så bliver det hele meget nemmere.

Men ja, selvom at det er svært at sige nej til dette vidunderlige inspirationskursus, så har G.L.S. nok vigtigere ting at se til. Og faktisk er der næsten uden undtagelse altid en af disse messiaser i frederiksberg svømmehal. Oh hvordan jeg engang var ved, ganske uden at vide det, at kvæle mig selv med mine strømpebukser, da jeg skulle lægge øre til den kvindelige Jesus der fortalte om det store skridt man skal tage for at blive sund og være tilfreds med sig selv.

af G.L.S.

“Jeg tiltrækker kun idioter.” 

Hvis G.L.S. havde fået en krone for hver gang hun har måttet lægge øre til denne sætning så havde hun rundt regnet… omkring 10 kr. En større sum i denne forbindelse. Hvor mange kvinder går ikke og brokker sig over dette? Det er i og for sig irrelevant. At alle kvinder bliver tiltrukket af idioter er jo ingen hemmelighed, men om de også tiltrækker dem? Ja. Og de tiltrækker også alle dem der ikke er idioter, men disse ænser de ikke engang.

Udover en vennekreds hovedsageligt bestående af mandslinge består mit studie af 90% mænd, og jeg må efterhånden være ganske bekendt med disse væsener. Der er dog en stor forskel på disse, og de mænd jeg hører om fra veninder. Er dette fordi de sindssyge kvindemennesker du har i din omgangskreds forvrider billedet af mændene spørger min kloge læser mig. Og svaret dertil er nej. Grunden til dette er, efter G.L.S.‘s beregninger, at der er en brøkdel af mænd der er idioter, og resten er ikke. (Jeg ved det, vi er på et højt niveau)

Og de, der er idioter, er dem der har brudt grænsen og har opdaget at der ikke er noget mistet ved at spørge en pige ud. En pige fører til to. To til tre, og sådan fortsætter det. Det giver selvtillid. Det giver erfaring. Og man opdager at man slet ikke behøver nøjes med en, og hvorfor skulle man, når man kan få hvem man peger på?!

Og den anden brøkdel. Ja, det er mine venner. Ikke at disse er grimme eller dumme, eller noget som helst negativt. De er faktisk nogle flotte fyre, og nogle af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Men i de tre år vi har gået i skole sammen, har jeg ikke set dem sammen med skyggen af en pige. De har ikke rutine i at opsøge piger.

Er der nogle piger der opsøger disse fyre? Nej, for kvinder vil have en rigtig mand, der kan tage initiativ, og viser at han vil hende. Nuvel, jamen, så er idioter også det I får. Dem der har selvtilliden til at tage første skridt er dem der har nok i sig selv og ikke er bange for at miste noget ved at du siger nej. Altså: Idioter.

Og de søde drenge brokker sig over, at pigerne kun vil have “bad boys” (eller hvad man nu kalder dem nu til dags), og fatter ikke at mange piger ville finde dem meget tiltrækkende, hvis de bare tog sig sammen.

Og sådan var eventyret om hvordan idioterne kom til at besidde al opmærksomheden fra pigerne, mens de der var noget værd ikke ænsede hvad der skete, og ligeledes stod pigerne tavse på sidelinjen og troede at manden der trampede på dem var billedet af normen.

af G.L.S.

For et par måneder siden talte jeg med en god ven. Han nævnte et kommende møde med en karrierekonsulent, og spurgte om jeg ikke syntes at det var en god idé for ham. Hvilken forbløffelse det ikke var for ham at jeg som den eneste af de adspurgte, rent faktisk ikke syntes det var henrivende. Min begrundelse var at jeg allerede nu vidste hvad konsulenten ville sige, så nu ville jeg spare ham både penge og tid ved at fortælle ham at konklusionen ville være at han skulle søge ud som business Intelligence konsulent i et større IT konsulenthus. Men åh nej, G.L.S., forstod jo på ingen måde den komplekse situation, som kun karreierekonsulenten kunne hjælpe med.

To måneder efter, sad vi igår og fik en øl. Jeg spurgte ind til hvad ham og den geniale karrierekonsulent havde fundet ud af. Overraskende nok skulle han søge som business intelligence konsulent i et større IT konsulenthus. Som reaktion på mit smørede grin begyndte han straks at fortælle hvor godt det havde været for ham at være hos konsulenten og han nu følte sig helt sikker i sit valg, og det bestemt havde været det hele værd.

Jaså. Endnu et eksempel på tendensen til at fralægge sig alt ansvar. Hvad skal jeg gøre med mit liv? Den beslutning kan jeg ikke tage alene. Jeg selv er jo ikke i stand til at tage så vigtige beslutninger. Jeg må nok hellere forhøre mig med en ekspert. Han kan jo uden tvivl fortælle hvad der er det bedste for mig.

Hvordan kan et samfund have mistet så meget rygrad, at man ikke kan tage stilling til noget uden at skulle forhøre sig med andre ~klogere mennesker.

Det er især farligt når man begynder at stole blindt på dem. Det er jo alt fra læger, politikere, kostvejledere til karriere og livsstilskonsulenter. Der er selvfølgelig nogle reelle og dygtige mennesker imellem, men hvis man er en anelse kritisk går det hurtigt op for dig, hvilken gætteleg din læge leger når du fejler noget hvor symptomerne ikke lige sådan er til at forklare.

Så længe du har en titel, så må du jo være kompetent. Og så lytter folk til dig.

af G.L.S.

Der er en opdeling af mennesker. Dem der ønsker at skille sig ud og være anderledes og dem der ønsker at være ligesom alle andre. De mennesker der oprigtigt skiller sig ud, har som sjældent et behov for det. Det er oftest de som ønsker at være ligesom alle andre. For at kunne forholde sig til at være anderledes eller at være ligesom alle andre må man dog først forholde sig til hvad normen er.

Og det er sjovt. For de der så inderligt ønsker at skille sig ud, i frygten for ikke at være unik, men blot ligesom alle andre, som påtager sig interesser og præferencer som de ynder at udtrykke ved en hver given mulighed. Ja disse er som oftest dem der definerer normen.

Hvilket bringer mig tilbage til hvor jeg slap – hvordan definerer man så normen? Hvad er normen? Det er det alle andre gør. Det er det som man tror alle andre gør. Det er det der anses for det rigtige. Som de der er værd at efterleve dyrker. Dette gælder spisevaner, indretning, dagsrytmer, politisk orientering, motionsvaner samt generel opførsel. Mange af disse ting er taget for givet som en selvfølge. Der er varians i hvem man anser for værende værd at efterligne. Men alle forbilleder har kreeret et glansbillede af hvad der forventes af dem. Altså er det almene billede af det perfekte en spejling af vores egne forventninger til andres forventninger. (kringlet, I know. Jeg ser det visualiseret som et spejl der møder et spejl. De illustrerer det de ser, indtil billedet er så lille, og så langt væk, at det ikke længere ligner virkeligheden)

Det perfekte liv er at være veluddannet og være gift med en anden veluddannet. Have noget yngel rendende i huset, som selvfølgelig består af stilrene møbler, gerne med et lille twist. (Skulle man være i tvivl hvordan man får et smart hjem som stadig er personligt, er der hver 2. Måned en glimrende artikel i damebladene med tips) Det lille twist fungerer bedst hvis det er fundet nede i specielle design butikker, især til at finde på Østerbro og Frederiksberg. Et stilrent køkken, gerne så klinisk som muligt og aldrig med opvask!

For at sætte prikken over i’et på sit perfekte liv er der en ting man skal sørge for –man skal have nogle få ting der gør en unik og interessant. Ikke skille sig ud som de mennesker der ikke efterlever de overnævnte kriterier, for disse mennesker er ikke værd at se op til. Der hvor man skiller sig ud er gerne ved at gå til Salsa to gange om ugen. Afsky dansk mad, men derimod dyrke et andet lands madkultur. Lytte til en bestemt niche indenfor musik. Rejse til eksotiske lande. Dette er et lille udvalg af de vidunderlige og anderledes ting der virkelig kan gøre folk interessante.