Category Archives: Historie

Teddy Roosevelt: ENTP or ESTP?

  • In the Big Five system, people also tend to rate him right in the middle of high O (N) and low O (S).
  • His “intuitive” activities tended to have a utilitarian purpose, such as the museum, his study of naval power, etc. – Generally speaking, knowledge for knowledge’s sake did not seem to hold the same sway over him. Knowledge for knowledg1e’s sake seems more the domain of the Si/Ne types, whereas knowledge for utilitarian purposes seems more the domain of the Se/Ni types.
  • Conversely, while his intuitive pursuits were utilitarian, his sensory pursuits were not. To give one example, his entire family looked down on his candidacy and his familiar manner with all sorts of men. ENTPs have this hidden shadow tail of Si that drags them back towards conventionality and caution, even in the midst of something so jaw-dropping as Benjamin Franklin and Da Vinci’s productions there is still some counter movement in them, some secret wish for an egalitarian brotherhood of man. You can also see it in Obama: He’s commander in chief, but really bad at sticking out as a leader. From what I understand, TR had no such problems assuming the role of head honcho and leader of men.
  • ESTP thus seems more likely.

Adam Smith og John Stuart Mill

John Stuart Mill om stemmeret:

”Det er også vigtigt, at den forsamling, der stemmer om skatter, … skal være valgt udelukkende af dem, der bidrager til at betale de pålagte skatter. Dem, der ikke betaler nogen skatter, men som med deres stemme bestemmer over andre mennesker penge, har ethvert motiv til at være ødsel og intet til at være sparsommelig.

Når det drejer sig om økonomiske spørgsmål, så vil deres stemmeret udgøre en krænkelse af det fundamentale princip for en en fri regering… Det svarer til at tillade dem at stikke deres hænder i andre menneskers lommer for et hvilket som helst formål, som de finder for godt at kalde for en offentlig opgave…”

John Stuart Mill: On Representative Government, 1861.

***

Adam Smith om folk, der blander sig i andre folks anliggender:

”Det er … topmålt frækhed, når konger og ministre foregivet at våge over privatpersoners økonomi og dæmpe deres udgifter enten ved love vendt mod luksus eller ved forbud mod at importere fremmede luksusvarer. De er selv til enhver tid og helt undtagelsesfrit samfundets ødsleste flottenhejmere. De burde se på deres egne udgifter og trygt overlade til privatindivider at våge over deres.”

Adam Smith: Nationernes Velstand, 1776

A Meditation on Meister Eckhart II

All flows outward

but nonetheless remain within

 

Not outside

nor alongside

nor beyond

Is-ness encompasses all

 

Is-ness is a circle within which everything exists without time, space or conditioning.

 

***

 

Never shall this be: That things which are not are.

 

Only totality possesses being.

Therefore no individual objects can be.

But nor is are they nothing

it is a denial of denials

It simply is.

 

For nature loves to hide

But is a pure clear one.

Separate from all two-ness

Is Parmenides ‘Lost in Translation’?

As detailed in Parmenides, Venerable and Awesome, relying on the precise words of the Parmenides-fragments is a foolhardy endevour: The original papyrus has been lost, the poem was copied again and again and that was under the very poor standards of scholarship that existed in antiquity. Relying on specific words and sentence structures to extract meaning from Parmenides is therefore a bad idea. One should instead rely on the overall picture of the genuine fragments.

Karl R. Popper: Of course, it is quite obvious that a change of one word can radically change the meaning of a statement; just as a change of one letter can radically change the meaning of a word, and with it, of a theory—as anybody interested in the interpretation of, say, Parmenides, will realize. Yet the mistakes of copyists or printers, though they may be fatally misleading, can more often than not be corrected by reflecting on the context.

Enhedslistens kriminalitet

MF Rosa Lund, uddannelses- og familieordfører: 2007 anholdt og dømt for ulovlig indtrængen på Grøndalsvænge Allé 13, København: “Altså, jeg synes, man som parlamentariker har et ansvar for at kæmpe for det, man tror på. Jeg vil nok også deltage i demonstrationer i fremtiden… Men det er lidt svært at svare på, om jeg vil gøre noget ulovligt igen. Det kommer an på sagen. Hvis der er mennesker, der bliver uretfærdigt behandlet, for eksempel asylansøgere, kan det være nødvendigt at bryde loven.” (MetroXpress 5. januar 2012)

Før hun blev aktiv i Socialistisk Ungdomsfront (SUF), var hun aktiv i den nu nedlagte Rød Ungdom, en revolutionær ungdomsbevægelse uformelt tilknyttet Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML). For nogle år siden var hun også en del af Foreningen Oprør, der støttede en marxistisk columbiansk milits med 50.000 kroner.
Rosa Lund har indtil 2010 været ledende medlem af Socialistisk Ungdomsfront, SUF, Enhedslistens ungdomsgren. … SUF linker fra sin hjemmeside til Antifascistisk Aktion… og SUF har fået hjælp af Torkil Lauesen, tidligere medlem af Blekingegadebanden, til en bog om mexicanske oprørere.
(Jyllands-Posten 13. september 2011)

MFerne Johanne Schmidt-Nielsen, Rosa Lund og Stine Brix har alle været medlemmer af Socialistisk Ungdoms Front. Iblandt de terroranholdte – bl.a. forsøg på afbrænding af politiskolen i Brøndby – er i hvert fald to medlemmer af Socialistisk Ungdoms Front (Tobias Melsted Hansen og Daniel Holst Petersen).
Også Rosa Lund og Stine Brix har støttet PFLP og Farc i forbindelse med sagen om Foreningen Oprør, der sendte 50.000 kr. til hver af organisationerne. En bedrift, der har kostet flere personer en dom for overtrædelse af terrorloven. …
MF Johanne Schmidt-Nielsen: “Jeg går ikke ind for vold, men jeg synes, at det er helt fint at udføre civil ulydighed og bryde loven, hvis formålet er godt.” (Politiken, 7. juli 2005: I Gleneagles: »Vi ønsker at forhindre topmødet«)

Enhedslistens embedsmænd:
Lars Gaardsøe, pressemedarbejder hos Enhedslisten, medarrangør af Undoing the City, der i 2009 medførte at Hyskenstræde blev stort set splittet ad, tidligere anholdt i forbindelse med EU’s topmøde i 2002 under Globale Rødders “demonstrationer”.

Mikkel Skov Pedersen, kommunikationsmedarbejder, er medstifter af det voldelige Antifascistisk Aktion og har stiftet det venstreorienterede site Monsun.

Pelle Dragsted, spindoktor for folketingsgruppen – og nu selv på vej i folketinget, var i mange år ledende medlem af den erklæret voldelige organisation Antifascistisk Aktion, ligeledes medstifter af Globale Rødder. Flere gange anholdt i forbindelse med demonstrationer, bekræfter han overfor B.T. I en propagandavideo for Antifacistisk Aktion fra 2002 sidder Pelle Dragsted og et andet medlem af gruppen med tætsiddende hue og ansigtet dækket med tørklæde. Kun øjnene kan ses… Dom for hærværk, da han var med i en aktion, hvor man med save, boltsakse og vinkelslibere angreb hegnet ind til Sandholmlejren. Pelle Dragsted var i 90′erne to gange på venskabslejr i Libyen betalt af Ghaddafi-styret. Mens han var der, var Libyen isoleret fra det internationale samfund.

Enhedslistens HB-medlem, Simon Kongshøj: “Vi kan hurtigt blive enige om, at det ekstreme højre fortjener tæsk.”
Enhedslistens EU-sekretær, Thomas Bugge, tidl. medlem af Rød Ungdom: “Rød Ungdom har ingen illusioner om at man kan stemme sig til demokrati igennem et parlamentarisk demokrati.”

Lokale medlemmer:
Jean-Martin Christensen – spidskandidat for Enhedslisten ved kommunalvalget 2009 i Horsens. Kendt fra miljøet omkring Antifascistisk Aktion. Blev anholdt under klimatopmødet i Bella Centret samt i forbindelse med voldelige demonstrationer.

Jacob Jonas Grandetoft, fremtrædende medlem af Enhedslisten, dømt i Amsterdam for at slå en 34-årig til plukfisk med et stoleben. Offeret hjerneskadet. Har talt flere gange på Enhedslistens årsmøder.

Thomas Lagerman Lundme: (Information): “Jeg kan jo ikke med god samvittighed tage afstand fra terror som våben mod et pilråddent system, som det vestlige forankret i joggingbuksestof og kradsebingo. … Jeg mangler et sted, hvori min vrede kan formuleres kraftigt nok, og hvori drømmen kan blive til en snert af virkelighed i det her demokratiske lortehul. Derfor kan jeg på ingen måde tage afstand for en voldelig revolution, der til syvende og sidst vil medføre mere magt til fantasien og større kraft til den individuelle udfoldelses-trang på de blomstrende bomuldsmarker af parcelhus-kvarterer.”

Pernille Rosenkrantz-Theil ( i dag folketingsmedlem for Socialdemokraterne…), udtalte i forbindelse med det voldelige overfald på daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen:
“Havde jeg vidst, at de ville hælde maling ud over Fogh, ville jeg formodentlig have lukket dem ind alligevel.” (Jyllandsposten, 19/3-03)
“Når man vil smide bomber i hovederne på folk i Irak, så er det mindste, man kan forvente, en reaktion, som den vi har set i dag… jeg synes, at aktionen er sjov… jeg ville da have været stolt, hvis de var mine gæster… jeg skal være den sidste til at kritisere den slags” (Berlingske Tidende, 19/3-03).

Namdar Khezri, vil stille op til det kommende folketingsvalg, slår i partiets interne valgmateriale fast, at han er »den største beundrer af det sovjetiske flag og de sovjetiske kommunister«.
(BT, 19/3-03: Jeg kunne have gjort det selv)

Aksel Rosager Johansen, Enhedslistens folketingskandidat i Vestjylland Storkreds: “Jeg finder det ikke problematisk at chikanere et andet partis landsmøde.” (Jyllands-Posten, 19. september 2010)

Hovedbestyrelsen:
Katrine Toft Mikkelsen, HB-medlem: “Vi så, at USA plantede løgnehistorier i Chile. Selv om alting stritter på mig, når jeg siger sådan, kan vi være nødt til at lukke udvalgte medier…. Det vil dog kun være i undtagelsestilfælde.” (Berlingske Tidende 15. juli 2012)

Hans Jørgen Vad, HB-medlem og medlem Internationale Socialister, der kæmper for at fastholde Enhedslisten som en græsrodsbevægelse, der skal satse på kampe uden for Christiansborg: “Jeg tror, at protesterne affødt af finanskrisen i Sydeuropa om nogle år vil kunne udløse en revolution i Danmark. Det vil ske fysisk med generalstrejker og besættelser. Det er ikke noget, man kan stemme sig til. Men som udgangspunkt vil en revolution være ikke-voldelig. Bagefter er fondsbørsen og de fleste banker væk, mens arbejderne har overtaget kontrollen med virksomhederne” (Berlingske Tidende 15. juli 2012).

Mikael Hertoft, HB-medlem: “Vold kan være nødvendig for at forsvare landvindingerne, hvis politiske modstandere ikke fredeligt accepterer beslutninger efter et demokratiske magtskifte til et socialistisk styre. Det går ikke altid, som præsten prædiker. Vi kan ønske at være så fredelige, som vi vil. Men der er også noget, der hedder kontrarevolution. Den er meget ofte ikke spor fredelig. (Ekstra Bladet, 17. juli 2012)

Lene Rygaard Jessen, HB-medlem: “Jeg tror, at vi kan omstyrte det eksisterende regime inden for en tidshorisont på 20 år, men jeg springer da til om fem år, hvis der er opbakning.” (Berlingske Tidende, 15. juli 2012)

Christine Lundgaard, HB-medlem og asylretaktivist, udtrykte sammen med flere andre forståelse for overfaldet på statsminister Anders Fogh Rasmussen på Christiansborg i Enhedslistens medlemsblad.

Fascisme mellem socialisme og konservatisme

af Ryan Smith

Med blot én dags mellemrum har MF for Dansk Folkeparti Marie Krarup samt den konservative debattør Rune Selsing beriget debatten med indlæg, som skal fortælle os, dels hvordan nazismen slet ikke var en konservativ bevægelse (Krarup), og dels hvordan fascismen i virkeligheden var et socialistisk fænomen (Selsing). (Krarup Berlingske 7.5.2013 og Selsing Jyllands-Posten 6.5.2013)

Det er kun passende, at Selsing sætter fokus på fascismens socialistiske islæt, og som Krarup ganske rigtigt påpeger, så findes der endnu danske grundskoler og gymnasier, hvor man ikke sætter nazismens opståen ind i dens rette kontekst. Men når Selsing og Krarup undlader at nævne (eller direkte benægter), at de fascistiske ideologier også indeholdt konservative elementer, så bliver det ahistorisk. Fascismen og nazismen var begge et opkog af socialistiske og nationalkonservative ingredienser. Det eneste, som disse ideologier ikke var, var liberale.

Det var netop den liberale tolerance, med dens svingdans, negerjazz og ekspressionistiske klatkunst, som mellemkrigstidens konservative og fascister kunne enes om at lægge for had. De liberales insisteren på individuelle frihedsrettigheder samt modstand mod nedarvede privilegier og institutioner som kirke og adel var heller aldrig populære hos hverken konservative eller fascister.

Som Hitler udtalte i januar 1942 om de ”sociale problemer,” som liberalismen efter hans mening forårsagede i England:

“For nuværende kan disse problemer endnu løses på en fornuftig måde fra oven. Jeg skælver for englænderne, hvis de ikke får løst problemerne nu. For hvis initiativet overlades til folket, så ligger vejen åben for galskab og ødelæggelse. Mænd som Mosley [britisk fascistleder, red.] ville kunne løse problemerne uden vanskeligheder ved at finde et kompromis mellem konservatisme og socialisme – ved at åbne døren for masserne, men uden at fratage eliten dens rettigheder.”

Altså: Gør som jeg. Find et kompromis mellem konservatisme og socialisme.

Fascismen var uægte barn af konservatismen og socialismen. Hverken konservative eller socialister ser i dag sig selv som værende i ledtog med fascismen, og det er der gode grunde til. Der var reelle uenigheder med begge lejre. Men ikke desto mindre er det dog unægteligt, at fascismen trækker på både konservative og socialistiske elementer, og at de fascistiske ideologier konsekvent var antiliberale – akkurat som mellemkrigstidens konservative på kontinentet var det.

En væsentlig forskel er dog, at mens efterkrigstidens konservative hurtigt lærte af deres fejl, så har socialisterne aldrig accepteret, at deres doktriner på visse stræk mindede om fascismens. De har tilladt sig selv at tro på den belejlige løgn, at fascismen ligger så langt fra socialismen, som overhovedet kan tænkes. Og således har vi endnu i dag uddannelsesinstitutioner i Danmark, hvor det er kontroversielt at påpege det indlysende: At fascismen ud over sit åbenlyse slægtskab med konservatismen også stod i slægskab med socialismen.

Review of The Shape of Ancient Thought

There is, to my knowledge, no book in the world of a similar theme and scope.
Eastern Greece and northwestern India had some form of contact, being same as the intellectual neighborhood, with modern Persia in between. later historiography has covered up these ties, or purposefully ignored them out of cultural reasons. “The west should be the west and the east should be the east.” – or so they thought.

925680 The book kicks off with a strong start, but gets bogged down around page 250. The task of writing this book is hard as the author can only present fragments from Greek and Indian texts, compare them, and then ask the reader to believe his analysis. He cannot prove anything, which is one reason why the book ended up being 800 pages long. In absence of direct proof, a load of examples are thought to convince the reader that this can be no coincidence. (But still, it could. in the absence of a specific academic tradition, how many primitive bronze age thoughts are there to be thought up? Maybe the overlap is not so astounding, after all.)

McEvilley is not the ONLY person in the world to ever have posited such a thesis of contact between east and west, but he is to my knowledge the first and only person to do such a complete study.

Still, modern scholars like to knock his work. in part because it is so speculative, but also in part because McEvilley pursues the most speculative parts of Greek philosophy that he can. He connects the dots of the Xenophanes fragments in order to form a complete philosophy out of them. He offers a re-interpretation of Plato that deviates from the standard modern one, and then, on the basis of his reading of Plato, proceeds to reconstruct Plato’s unwritten doctrine(!).

Of course, this is not what one expects of mainstream scholarship today, and so in a sense one can’t help but understand why modern scholars knock this work. But on the other hand, I can’t help but feel that if this book had been written in the 19th century, it would not have been regarded as unacademic fringe speculation, but as “one of the great classical works” on ancient thought.

And if nothing else, that should teach us something about how constricted modern scholarship has become.