Test din egen personlighed i forhold til amerikanske præsidenter her (på engelsk) eller her (på dansk).

Artikel af Robin Engelhardt

Det er en fornøjelse at følge kloge videnskabsbloggere på nettet. En af dem er professor i matematik Jordan Ellenberg, der skriver på bloggen Quomodocumque. Forleden tog han en artikel fra fagbladet Science under kærlig behandling og viste, hvordan den hverken logisk eller matematisk hænger sammen. Artiklen er skrevet af tre psykologer, og den hedder ‘The End of History Illusion‘. Den påstår, at vi mennesker lider under den illusion, at vi ikke ændrer vores personlighed i løbet af vores liv. Vi underestimerer konstant, hvor meget vi vil ændre os i fremtiden.

Psykologerne rekrutterede 7.519 voksne i alderen mellem 18 og 68 år og fik dem til at udfylde en velkendt personlighedstest, der placerer dem på en skala i fem dimensioner: Samvittighedsfuldhed, venlighed, følelsesmæssig stabilitet, åbenhed over for nye ideer og ekstroversion. Derefter blev de opdelt i to tilfældige grupper. Den ene gruppe blev bedt om at udfylde samme spørgeskema som de ville have gjort det for ti år siden. Den anden gruppe blev også bedt om at udfylde samme skema igen, men ud fra, hvordan de troede de var som personer ti år frem i tiden. Ved at beregne forskellen mellem de to vurderinger kunne psykologerne konkludere, at vi mennesker generelt tror at vi ændrer os mindre, end vi egenlig gør.

Historien fik stor opmærksomhed i medierne. Wikipedia har allerede fået sin egen side om denne ‘End of History Illusion’. En artikel i New York Times konkluderede at ‘du ikke vil være den person, som du tror du vil være’, og Time Magazine mente, at ‘selvom vi godt ved, at vi ændrer os, er vi utilpas ved tanken om at ændre os endnu mere’. Sagen er blot: det er forkert. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem de to typer af spørgsmål. Hvis man vil rapportere om sin fortid, er der ingen uvidenhed involveret. Men hvis man vil forudside om sin fremtid, er der masser af uvidenhed. Man kan derfor sagtens vide, at man vil ændre sig, men hvis man ikke kender retningen af denne ændring, er den rationelt bedste forudsigelse at sige, at man ikke ændrer sig.

Teknisk formuleret betyder det, at forskellen i forudsigelser ikke er det samme som den forudsagte forskel. Bedst formuleret blev denne maksime af logikeren og filosoffen Willard Van Orman Quine: ‘Jeg tror altid at have ret, men jeg tror ikke, at jeg altid har ret!’ Tag et eksempel: Alle fornuftige mennesker ved godt, at der må være nogle ting i deres overbevisning, som er forkerte. Men samtidig er det logisk set helt korrekt for dem at antage, at de har den rette overbevisning om hver enkel ting. Der er ingen illusioner involveret. Kun logik og betingede sandsynligheder. Som Ellenberg skriver: Der er ingen bias og ingen selvmodsigelse involveret i den måde at tænke på. Kun ordentlig matematik. Hvad forskerne kalder en illusion i deres artikel er i virkeligheden et udtryk for menneskers mest subtile form for rationalitet.

På en måde er det utroligt, at Science accepterede artiklen. Hvis problemstillingen havde været formuleret i form af et terningspil, ville fejlen være blevet opdaget med det samme. Retfærdigvis skal det siges, at artiklens forfattere havde en mistanke om, at noget var galt, og spurgte derfor også forsøgspersonerne direkte om, hvor meget de troede deres personlighed 1) ‘ville ændre sig hen over de næste ti år?’ samt 2) ‘har ændret sig de sidste til år.’ Igen fandt de, dog i langt mindre grad, at fremtiden synes mindre variabel end fortiden. Men også her er der så mange metodiske problemer med eksperimentet, at resultatet skal tages med et stort gran salt. Konklusion: Jeg tror at Ellenberg har ret i at psykologerne har uret i deres konklusioner. Bemærk dog, at det ikke nødvendigvis betyder at ‘End of History’ illusionen ikke findes.